På Danmarks Medie- og Journalisthøjskole starter journalisternes praktiksøgning snart. Og nu kan de søge kommunikationspladser. Men Magnus Nørgaard Laursen har valgt det modsatte med et job hos Radio go!FM.
Af Andreas Rahbek
”40 sekunder.”
Magnus Nørgaard Laursen bakser lidt med høretelefonernes ledning. Han har taget den ud af stikket, men får den sat tilbage, skruer op, og pludselig kan man høre jinglen komme ud af dem.
”Vi sender live om 4.”
”Go’ mårn’ Aarhus.”
Hans Aarhus-dialekt er morgenens stemme i tusinder af aarhusianeres radio. Mikrofonen er koblet til et sølvstativ, der krænger ind over bordet som en arm. Med en lille cirkel for enden, der lyser rødt, hvilket betyder, at den optager. En Cobra er blevet stjålet. Ikke slangen, men bilen, bliver der ræsonneret frem til i studiet.
”Det, der simpelthen er sket, er, at den blev nakket den første april. Og den er blevet nakket i deres garage i Knebel,” siger han.
”Aprilsnar,” lyder det fra hende, de kalder praktikant-Henriette, der sidder til højre foran et vindue, hvor man kan se morgentrafikken på Ringgaden.
”Ja, det er nemlig en genial dag at nakke en bil på. For der er ingen, der kommer til at tro på det,” siger han.
De klukker. Men det er ikke en aprilsnar. Magnus Nørgaard Laursen sad inden programstart og surfede rundt på de forskellige medier for at finde noget at snakke om. Det blev til en stjålet replika af en AC Cobra-sportsvogn til den nette sum af en million kroner, fortæller han, mens han har Bilbasen foran sig. Det er til segmentet Prøliåhørher, og på aarhusiansk lyder det som et ord udtalt med en promille, hvor man kun mærker benene blive tynget mod jorden.
Den lokale lyd
Magnus Nørgaard Laursen er den ene af to morgenværter på lokalstationen med 80.000 ugentlige lyttere. Han har en fuldfed Aarhus-dialekt, hvor det hedder ’sir,’ ikke ’siger,’ og ’U-troligt’ med tryk på U’et. Den kommer fra et helt liv i Aarhus, der nu er fortsat på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Han er i lønnet praktik hos Radio go!FM og har erstattet klokken ni-morgener med en mødetid, der hedder 6.10.
”Det fedeste er at få penge for at snakke. Jeg har altid været god til det, og det er det eneste, der lissom har kørt for mig. Jeg har altid været typen, der klarede mig elendigt til de skriftlige eksamener, men fantastisk i de mundtlige. For jeg har altid kunnet tale mig ud af ting.”
Hvis man bliver plantet midt i Radio go!FM-lokalet, vil der ikke være mange sekunders undren over, hvilken lokalstation, man er havnet hos. De hvide vægge er dækket af alle Aarhus’ vartegn; Dokk1 og Aros er skitseret på en plakat. Og i selve udsendelsesrummet er Prøliåhørher broderet ind iblandt blomster og en lakserød ramme.
Journalistik som kommunikatør
Kommunikationsuddannelsen starter med undervisning – ikke i kommunikation, men i journalistik. Og i de to praktikrunder er der journalistiske træk hos flere praktikpladser, der er godkendt af skolen. Blandt andet Radio go!FM, hvor Magnus Nørgaard Laursen var i første runde og nu igen er i anden runde som morgenvært. For ham er det nemlig det journalistiske, der trækker, selvom han aldrig har overvejet at læse det.
”Jeg synes, kommunikationslinjen er bredere. Jeg kan godt lide, at jeg både kan lave det journalistiske, men også arbejde som kommunikatør. Jeg ville dø, hvis jeg endte på Vejle Dagblad og skrev om Kenneth, der har klippet sin hæk i en trekant.”
Hvert semester vælger nogle at trække deres kommunikationsuddannelse i en journalistisk retning, siger Yasmin Kishik Billund, praktikkoordinater på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Alligevel er Magnus Nørgaard Laursen en af de få, der er i praktik som decideret journalist.
”Det er sjældent, at de er i praktik som journalister. Det er mere udbredt, at de toner deres uddannelse i en journalistisk retning. Det journalistiske er også en del af kommunikationsuddannelsen, så på den måde bliver de introduceret for faget,” siger hun.
Nudler og røde kuverter
Medværten Simone Arvad sidder bag en labyrint af firkantede og runde knapper, man kan trykke, dreje og skubbe på. Under bordet snor ledningerne sig om hinanden. En computerskærm er drejet fra Simone Arvads bord mod Magnus Nørgaard Laursens, og på skærmen skriger de gule bjælker på opmærksomhed. Man kan se, det er nu er tid til det, Magnus Nørgaard Laursen elsker; at snakke. Han ser på sin computerskærm af idéer til den kommende quiz.
”Du kan vinde billetter til filmen Birthday Girl med Trine Dyrholm i sig. Hedder det det?” siger Simone Arvad.
”Det kommer an på, hvilken film der er tale om,” svarer Magnus Nørgaard Laursen.
Han retter øjnene mod sin skærm og læser op.
”I hvilket land består fødselsdagstraditionerne af lange leve nudler og røde kuverter med penge i som et tegn på lykke og velstand – Thailand, Kina eller Vietnam?”
En telefon blinker lokalet op, som bliver man blitzet af en fotovogn.
”Kina?” kan man høre fra en lytter gennem høretelefonerne.
Han klapper. Det er rigtigt. Og hun har vundet to billetter til filmen.
De er live klokken 10 minutter over, så igen kvart over, 20 over, 30, 40 og 50. Men kun tre gange har de længere taletid. Den er kvart over. De skal igen minde aarhusianerne om, at der er to grader. Sådan er det fra klokken 06.00 til 10.00, inden de lægger høretelefonerne for sidste gang.